Tyve stjal en del og smed noget af det igen

Politi: I dagtimerne i går, fra kl. 7:45 til kl. 16, blev en rude knust ved et indbrud i et hus på Schaffenbergsgade i Dybbøl.

Tyvene slap afsted med blandt andet pas, to PH lamper model 3/2, et guldur og nogle joggingbukser. Der er dog stadig ikke helt klarhed over hvad tyvene ellers fik med sig.

Lidt mere klarhed kom der dog da der kl. 18:30 blev ringet til politiet, at der var fundet nogle koster ved haveforeningen Klokkeblomst.

– Her lå gulduret og joggingbukserne men også en uåbnet værdiboks, fortæller Peter Baum fra politiet i Sønderborg.

Det hele blev givet tilbage til ejeren.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz