Straksdom for at overtræde indrejseforbud

Politi: Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi fremstillede i sidste uge to rumænske statsborgere på henholdsvis 26 og 44 år ved et grundlovsforhør ved Byretten i Sønderborg.

De to personer var sigtet for overtrædelse af et indrejseforbud.

Udlændingekontrolafdelingen i Padborg. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Ved en stikprøvekontrol ved grænseovergangen i Frøslev torsdag i sidste uge viste det sig, at de to borgere begge tidligere var idømt seks års indrejseforbud, hvorefter de to mænd blev anholdt.

Den 26-årige havde tidligere begået vold i Danmark, mens den 44-årige tidligere havde begået tyverier.

De to personer tilstod, at de havde overtrådt indrejseforbuddet og modtog derfor en straksdom. Den 26-årige blev ved grundlovsforhøret idømt fem måneders fængsel, da vedkommende havde overtrådt indrejseforbuddet flere gange, mens den 44-årige blev idømt 20 dages fængsel, da der var tale om en førstegangsforseelse.

Giv en kommentar

3 Kommentarer til "Straksdom for at overtræde indrejseforbud"

Giv besked ved
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest bedømte

Bare en skam vi skal føde på dem mens de afsoner. De føler det jo ikke som straf. Send dem hjem og afsone så skal de nok blive væk.

Der har været en fejl – men du burde kunne læse det nu 🙂

Helt enig. Send dem til deres hjemland og få dem til at afsone i et fængsel, og ikke et 4-stjernet hotel ophold, som det pt. er i fængslerne.

wpDiscuz