SF: kommunerne skal stille grønne krav til spildevandsanlæggene

Politik: En ny sammenligning af spildevandsanlæggenes energiforbrug viser, at der er stort potentiale i at bruge nye teknologier, når spildevandsanlæggene renser det vand, der ryger gennem kommunernes kloakker. Det vil gavne både forbrugernes økonomi, miljøet og klimaet.

– Vi vil foreslå kommunerne, at de stiller krav om at spildevandsanlæggene skal bruge de bedste – og det vil normalt sige nyeste – teknologier, der mindske energiforbruget, når de renser vores spildevand, siger SFs formand Pia Olsen Dyhr.

Pia Olsen Dyhr besøger blandt andet Danfoss i dag.

– Kommunerne ejer næsten alle spildevandsanlæg, og et krav om optimering af energiforbruget vil både give lavere spildevandspriser for forbrugerne og gavne miljøet, siger Pia olsen Dyhr, formand for SF

Det er en global udfordring at finde ud af, hvordan vi håndtere det spildevand, der løber gennem kloakerne. Derfor er der også et stort eksportpotentiale i udviklingen af teknologier inden for håndtering af spildevand. Allerede nu kigger lande som Kina og USA i mod Danmark for at høste erfaringer i forhold til håndtering af spildevand.

– Danmark er med forrest, når det kommer til at finde på miljøtekonoligske løsninger på globale udfordringer. Det skaber både danske arbejdspladser og løser miljøproblemer, siger Pia Olsen Dyhr.

–  Når vi stiller krav til spildevandsvirksomhederne, køber de ny teknologi, ofte af danske virksomheder, der dermed får bedre betingelser for at udvikle deres teknologi og eksportere. Samtidig sparer vandselskaberne endnu flere penge på energi, og det kan tjene investeringerne i ny teknologi hjem, siger Pia Olsen Dyhr

Hun er onsdag i Sønderborg, hvor hun blandt andet besøger Danfoss, som blandt andet laver frekvensomformer til spildevandsanlæggene, der regulere energiforbruget i vand- og spildevandsforsyningen. Frekvensomformere har samme funktion som speederen på en bil. Hvis speederen ikke var opfundet, måtte bilens motoren konstant køre på max ydelse og eneste måde at regulere hastighed ville være at bruge bremsen. Det ville ikke være særlig energieffektivt. På samme måde kan frekvensomformere regulere energiforbruget i vand- og spildevandsforsyningen.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz