15.5 C
Sønderborg Kommune, DK
tirsdag, 19 september , 2017.

Det er kun i ferier, at du er så heldig at støde på Lisbeths stemme i æteren. Resten af året arbejder stationslederen nemlig hårdt bag linjerne med den ene mission, at radioen bliver ved med at gøre en forskel ved at binde Sønderborg-området sammen.

Og Lisbeth har ikke kun visionerne. Med en cand.mag. i markedsføring og interkulturel kommunikation i bagagen har hun også teorien til at få drømme til at blive virkelighed.

Lisbeth elsker musik. Præcis hvilken, kommer an på hendes humør. For eksempel kommer hun altid i godt humør til tonerne af Eurythmics’  “Sweet Dreams”.

Kontakt Lisbeth her

Flemming er en mand med mange talenter. Det er ham, der sørger for, at sønderjyderne kan stå op til god musik og friskbryggede nyheder i Morgenkvisten – eller begynde dagens Facebook-høst med at trække på smilebåndet. Flemming er nemlig ret ferm til at digte, og hver dag og hver begivenhed bliver kyndigt forvandlet til rim og remser på hans profil.

Det er også Flemming, der hver uge tager lytterne med ind under huden på en kendt person i programmet ”Under overfladen”.

Flemming er vokset op i Calles Bageri i Sønderborg, og han føler sig stadig helt hjemme i et køkken. I dag er de søde sager dog skiftet ud med slow food, som dog stadig laves helt fra bunden af de bedste råvarer.

Kontakt Flemming her