Muligvis fejl i Kommunens regnskab

Byrådet: Politikerne i Sønderborg Byråd godkendte i foråret Sønderborg Kommunes regnskab for 2016. Men reelt aner de ikke, hvad de har godkendt. For det nydelige resultat på 367 millioner kroner i overskud på driften kan vise sig at være forkert. Hvor galt det er, aner ingen reelt. Det kan være større. Det kan være mindre. Det skriver Jydske Vestkysten.

Manglende afstemning af 22 statuskonti og en række uafklarede statusafstemninger i regnskabet betyder nemlig, at det er usikkert, om alle poster er bogført korrekt. Det kan vise sig, at regnskabet i virkeligheden er værre eller bedre end det, byrådet har nikket til. Det har kommunen fået skarp kritik for fra BDO Kommunernes Revision A/S.

Forvaltningen har over for økonomiudvalget forklaret, at de mange hængepartier skyldes et nyt økonomisystem.

Du kan læse mere om sagen på Jydske Vestkysten.

Giv en kommentar

1 Kommentar til "Muligvis fejl i Kommunens regnskab"

Giv besked ved
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest bedømte

Er det en nyhed?

wpDiscuz