Mand gik rundt med lemmet ude af bukserne

Politi: Omkring kl. 12:30 tirsdag middag ringede en 21-årig kvinde til politiet og fortalte at hun havde set en mand gå rundt med sit lem ude af bukserne.

– Han gik smilende rundt på Kongevej med lemmet hængende ud af bukserne, fortæller Peter Baum fra politiet i Sønderborg.

Kvinde fulgte efter manden der passerede to børn og ned på busstationen – stadig med sit lem hængende ud af bukserne.

– På busstationen talte han med en kvinde der tilsyneladende afviste ham. I hvert fald trak han op i bukserne og fortsatte i retning mod Borgen, fortæller Peter Baum.

Den 21-årige kvinde fulgte stadig efter manden og inde i Borgen kom politiet til og fik fat i manden, der viste sig at være en 23-årig mand fra Sønderborg.

– Han nægtede at have gået rundt på den måde men han blev alligevel sigtet for blufærdighedskrænkelse, slutter Peter Baum.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz