Klubmestre fundet i flot vejr

Sport: Lørdag og søndag den 23-24. september blev klubmesterskabet i Sønderborg Golfklub afgjort med hulspils finaler.

Det blev afviklet i et utroligt flot vejr med sol og næsten vindstille, særligt lørdag. Banens greens var helt eminente, mens fairways var noget fugtige efter de store nedbørsmængder.

Lørdag spillede damerne semifinale og her vandt Sonja Mylliin over Helle Holmer, og Britha Elnef vandt over Linda Andersen.

Lørdag spillede herrerne kvartfinaler, hvor Troels Thybo vandt over Preben Grinsted, Trevor Abercromby vandt over Axel Nielsen, Michael L. Jensen vandt over Bjarne Jensen og Daniel Andersen vandt over Peter F. Pedersen.

Lørdag eftermiddag spillede vinderne semifinale og her vandt Troels Thybo og Daniel Andersen.

Søndag blev to meget spændende finaleopgør afgjort hvor Britha Elnef vandt 2-0 over Sonja Mylliin, mens Troels Thybo vandt 1-0 over Daniel Andersen. Under Troels’ og Daniels match blev der især på bagni scoret mange flotte birdies.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz