Ingeniører inviteres på Tour de Companies

Kommunen: D. 27. oktober 2017 inviteres ingeniører fra Sønderborg, Aalborg og Odense samt produktionsteknologer og datamatikere fra EASV Sønderborg på en gratis bustur, hvor de kan besøge og netværke med lokale virksomheder i Sønderborg Kommune.

Tiltrækning af ingeniørstuderende fra Aalborg og Odense samt matchmaking mellem lokale virksomheder og studerende: Sønderborg Kommunes Erhvervsservice slår to fluer med ét smæk, når studerende fra Aalborg, Odense og Sønderborg inviteres på en ‘Tour de Companies’ d. 27. oktober 2017.

På touren kan deltagerne få et personligt indtryk af områdets lokale erhvervsliv, netværke og måske endda sikre sig drømmejobbet. Samtidig kan virksomhederne tilegne sig højtuddannet arbejdskraft, få input fra de studerende og øge kendskabsgraden til dem selv.

– En event som denne er en unik måde for både studerende og virksomheder at møde hinanden på. Med en målrettet bustur fra Aalborg til Sønderborg sikrer vi os seriøse og ambitiøse unge, som har en reel interesse i at møde vores engagerede virksomheder, siger formanden for erhvervsudvalget Ole Wandahl Stenshøj.

Interesserede ingeniørstuderende kan tilmelde sig eventen på www.sonderborg.dk/en/tour inden d. 20. oktober 2017. Tilmelding er bindende.

Eventen er gratis og vil foregå på engelsk.

Tour de Companies arrangeres af Sønderborg Kommunes Erhvervsservice i samarbejde med følgende virksomheder (indtil videre), som vil være repræsenterede på dagen: Danfoss, Linak, Lodam, Agramkow, Saab, OJ Electronics, BHJ, Focon, Rambøll, DFT Presswork og Sønderborg Kommune.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz