Grænsekontrol kan blive forlænget i op til fem år

Grænsen: Europa-Kommissionen forventes onsdag at fremlægge et forslag, der skal gøre det lettere for medlemslandene at kontrollere deres egne grænser. Det kan betyde at kontrollen forlænges i op til fem år. Det skriver Berlingske.

Det er et bredt politisk krav i Folketinget at forlænge grænse­kontrollen ved Tyskland – og ifølge avisens oplysninger vil Europa-Kommissionen i denne uge imødekomme det danske ønske og lancere et forslag om nye og mere fleksible regler på området.

Det er reglerne for Schengensamarbejdet om åbne indre grænser i Europa der er på programmet onsdag. Her vil Kommissionen foreslå, at der skal være mulighed for at etablere grænsekontrol i en periode på op til tre år. Det er, hvis landene kan begrunde kontrollen med et alvorligt sikkerhedsproblem – eksempelvis trussel om terror.

Hvis forslaget kommer til at se ud, som det forventes, vil det være “en væsentlig udvidelse” til fordel for Danmark, vurderer Nadja Schou Lauridsen, der er jurist hos Tænketanken Europa.

– Det viser, at Kommissionen lytter til de bekymringer, der har været fra en række EU-lande, herunder Danmark, Tyskland og Frankrig, siger hun til Berlingske.

Danmark, Norge, Østrig, Tyskland og Frankrig, der alle i øjeblikket har intern grænsekontrol, skrev for to uger siden et brev til Kommissionen, hvor de igen understregede ønsket om mere fleksible regler.

I princippet vil Europa-Kommissionen tillade medlemslandene at kontrollere deres grænser i helt op til fem år, hvis omstændighederne er opfyldt. For som det er i dag, så kan Kommissionen give dispensation i op til to år.

Giv en kommentar

9 Kommentarer til "Grænsekontrol kan blive forlænget i op til fem år"

Giv besked ved
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest bedømte

De er ikke for k——.

Rigtig godt ☺☺

Dejlig

5 år ? Det var godt nok vilde ressourcer

Rigtig godt

Helt ok

Mange mener grænsekontrollen er for dyr! Det hørte vi aldrig før, da der var fast kontrol! Der bliver måske ikke stoppet så mange, men en terrorist er en for mange! Udvid gerne kontrollen!

yes bare forlæng den bare lav den permanent igen

Det er godt, dejligt

wpDiscuz