Glemt skærebræt gav ild i køkkenet

Politi: En 30-årig mand er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven efter at han i aftes tilsyneladende glemte et skærebræt på komfuret i et hus på Dybbølgade.

Kl. 22:44 blev politi og brandvæsen kaldt ud til huset hvor der var både flammer og kraftig røgudvikling fra husets køkken.

– Ingen personer kom til skade ved branden men der skete nogen skade på køkkenet, fortæller politiets vagtchef Bjørn Pedersen.

Den 30-årige mand kan se frem til en bøde.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz