Flot vejr til sponsor- og hjælperturnering

Sport: Søndag blev Kreditbankens sponsor- og hjælperturnering afviklet med 54 deltagere i et meget flot sommerligt vejr. Klubben havde inviteret alle sponsorer og frivillige hjælpere til en god dag på golfbanen med efterfølgende buffet og hyggeligt samvær.

Privat foto

Der blev spillet 18 huller stableford både som holdturnering og som individuel turnering.

Holdvinderne blev Beka Auto med 115 point foran Kreditbanken med 109 point.

Deltagerne fra Kreditbanken lod præmierne gå videre til lodtrækning.

Vinderne af de individuelle rækker blev ved sponsorerne Christian Sørensen med 36 point foran Jeanette Meinecke med 34. Blandt de frivillige hjælpere vandt Preben Grinsted med 32 point foran Frank Grønhøj Larsson med 31.

Nærmest flag på hul 1 kom Lars Ingemann Larsen med 6,46 meter og på hul 12 kom Jeanette Meinecke med 3 meter.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz