Emil cyklede sig til en ny cykel

Kommunen: 18 finalister fra skolerne i kommunens 6. klasser stillede op, da Sønderborg Kommunes ungdomsskole, skolerne og Rådet for Sikker Trafik i samarbejde afviklede cyklistfinale. Emil Lind fra Privatskolen Als blev samlet vinder – og dermed ejer af en splinterny cykel.

Placeringen i den samlede konkurrence, dvs. flest point på både manøvrebanen og på cykel i trafikken omkring Sønderskov-Skolen blev:

  1. Emil Julius Lind, Privatskolen Als
  2. Victor Møller Thygesen, Humlehøj-Skolen
  3. Magnus Elgaard Petersen, Ulkebøl Skole

Vinderne af konkurrencen på manøvrebanen alene blev:

  1. Ditte Hjortshøj, Nybøl Skole
  2. Emil Julius Lind, Privatskolen Als
  3. Magnus Elgaard Petersen, Ulkebøl Skole

Finalisterne har kvalificeret sig ved at vinde en cyklistkonkurrence på deres egen skole.

Mens de bedst placerede i begge kategorier fik både præmie og diplom, så var der en trøstpræmie og et deltagerbevis til alle de andre. Ud over konkurrencen bød dagen også på mulighed for at møde jævnaldrende fra 17 andre skoler samt fælles frokost.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz