DF: Det handler om indflydelse

Kommunalvalg ´17: Dansk Folkeparti i Sønderborg er mere optaget af indflydelse, end om borgmesteren er rød eller blå. Valgforbundet med Venstre føler DF sig ikke ikke bundet af, fastslår spidskandidat Stefan Lydal overfor Jydske Vestkysten.

DF’s netop indgåede valgforbund med blandt andre Venstre er først og fremmest af teknisk karakter for at undgå spildte borgerlige stemmer.

– Hvis vi i valgforbundet ikke kan tælle til 16, føler vi os frie til at se i andre retninger, og her er Socialdemokratiet en mulighed, siger spidskandidat for partiet, Stefan Lydal.

Nye Borgerlige og Liberal Alliance er også med i det tekniske valgforbund. Alle har de dog givet håndslag på, at man på valgnatten mødes, før man taler med andre.

– Forskellen på valget for fire år siden og det kommende er, at nu er vi med i dialogen, hvor det i 2013 næsten virkede som om, at alle havde aftalt på forhånd at holde os ude. Nu har vi så siddet snart fire år i opposition med Venstre, og det har da fungeret godt, siger den lokale spidskandidat til avisen.

Du kan læse mere om sagen på Jydske Vestkysten.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz