Det legende møde med nabosproget

Grænsen: Det sidste halvandet år har børnehaver fra ADS Grenzfriedensbund, Aabenraa og Sønderborg Kommune sammen med Vidensby Sønderborg og Region Sønderjylland-Schleswig arbejdet på at udvikle materialer, der kan bruges til det tidlige nabosprogsmøde.

Nu er de første to materialer færdige, og derfor inviteres der til en praksiskorienteret konference for børnehaver og indskoling.

Konferencen finder sted den 5. oktober kl. 16 til 18 i Lyren 1, 6330 Padborg.

– Det fantastiske ved mindre børn og det tidlige nabosprogsmøde er, at børnene er så positive og åbne over for at lære nabosproget. Med udgangspunkt i en legende tilgang til sprogindlæringen bliver børnene opmærksomme på lighederne mellem deres eget sprog og nabosproget. På denne måde fremmer de nye materialer en grundlæggende sproglig bevidsthed hos børnene, siger Anne-Mette Olsen, fra Regionskontor & Infocenter

Foto: Tim Riediger

Det nye arbejdshæfte for pædagoger og indskolingslærere giver inspiration til, hvordan man på en kreativ og legende måde kan introducere børnene til nabosproget. Hæftet tager udgangspunkt i emner som krop, farver, tal m.m.

Vores kogebog for børn indeholder små historier og opgaver, der fører børnene gennem årets måneder. Læs om Hannah og Mikkels oplevelser med fastelavn, at lede efter æg til påske, lave lyslygte om efteråret og meget mere.

Der bedes om tilmelding til konferencen inden den 2. oktober: kulturregion@region.dk

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz