De Sønderjyske Mesterskaber i Nordborg skydes snart i gang

Sport: Lørdag d. 26. august afholdes de Sønderjyske Mesterskaber på 21,1 km i forbindelse med LINAK Nordborg Maraton.

Nordborg vil summe af liv, når flere hundrede løbere samles på et sted for at løbe og konkurrere om titlen: Sønderjysk Mester:

– Vi er top klar og løbet er for alle både øvede, nybegyndere og familier, som vil lave noget aktivt sammen, siger arrangør Dusko Milovic.

Børn kan også være med

Det er ikke kun de voksne løbere, der kan blive aktiveret – børnene kan være med på 1 km rute og der er også en 5 km walk/stavgang rute til motionisterne.

– Der er plads til mange flere børn og motionister på ruterne, og det er vigtigt for os og DGI Sønderjylland, at børn får oplevet glæden ved at løbe, siger Dusko Milovic, som er stolt over, at arrangørerne har et super godt samarbejde med lokale sponsorer, og fortsætter: – Helt enkelt, vi kunne ikke gøre det uden lokalområdets opbakning.

Tilmelding til de Sønderjyske Mesterskaber ½ maraton er åben på: https://www.sportstiming.dk/event/4548

Fakta om LINAK Nordborg Maraton og Sønderjysk Mesterskab

  • Arrangementet starter d. 26. august kl. 10.00 ved Kvickly Nordborg
  • Man kan tilmelde sig ruterne: Maraton, halvmaraton, 10 km, 5 km, Walk/stavgang (5 km) og børneløb på 1 km
  • Sønderjysk Mesterskab ½ maraton er DAF opmålt, godkendt og certificeret af Dansk Atletik Forbund og DGI
  • Alle deltagere får gratis medalje og online diplom
  • Tilmelding er åben på: www.sportstiming.dk/event/4548

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz