Butikstyve på spil i området ved Center Øst

Politi: Politiet måtte i går to gange til området ved Center Øst hvor butikstyve var på spil.

Kl. 17 blev en 25-årig mand fra Hobro taget i Fakta på Agtoftsvej i Ulkebøl. Han havde puttet forskellige madvarer i sin rygsæk uden at han dog havde tænkt sig at betale for varerne. Han blev opdaget og tilbageholdt af personalet og han kan nu se frem til en bøde.

En halv time senere var den gal i butikken Sport 24 i Center Øst. Her var en 23-årig og en 38-årig mand fra Aarhus på spil. De havde fyldt en taske med varer fra butikken til en værdi af 4.040 kr. og tasken forsøgte de at liste ud af butikken uden at udløse alarmen. Det lykkedes ikke og de ansatte fik stoppet tyvene.

– De to mænd kan se frem til et retsligt efterspil for butikstyveriet, slutter Preben Westh fra Sønderborg Politi.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz