Brand og redning på skoleskemaet

Uddannelse: Nydamskolen sætter i samarbejde med Vester Sottrup Frivillige Brandværn spot på det nære beredskab, når 0. til 5. årgang på torsdag besøger brandstationen og lærer om bl.a. førstehjælp.

Brandværnet holder sin brandstation åben fra kl. 9 til 12.30, men der vil også være aktiviteter på skolen. Deltagerne er alle elever i Nydamskolen 0. til 5. årgang.

Samtidig med, at børnene får vigtig viden om, hvad de skal gøre i nødsituationer, får de som her – hvor der er åbent hus hos Brand&Redning i Sønderborg – en spændende dag. Fotos: Kim Toft Jørgensen

Eleverne får mulighed for at

  • prøve en røgdykkerbane på skolens legeplads
  • lære om førstehjælp (minikursus)
  • lære om, hvad man skal gøre, hvis der opstår brand
  • lege med vand fra en brandbil
  • sidde i brandbilerne – og
  • få svar på alverdens spørgsmål om det lokale beredskab.

– Det er bare så godt, at vi takket være velvillighed fra lokalsamfundet, i dette tilfælde brandværnet, kan gøre vores børn klogere på vigtig viden – samtidig med, at de lærer deres lokalsamfund bedre at kende og får en god dag, siger lærer Jette Paulsen, Nydamskolen.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz