Borgermøde i Nordborg

 

I går aftes var der borgermøde i Nørherredhus Hotel i Nordborg, omkring den kommende vindmøllepark der skal være ude i lillebælt syd, tæt på NordAls. Borgermøder har det med at være godt debatteret, og det var heller ingen undtagelse denne aften, hvor der blev godt forklaret hvad det var der forgik og skulle forgå, samt at mange af tilhørerne stillede gode spørgsmål omkring hele projektet.

Det var Sønderborg Forsyning der inviterede alle interesserede til borgermøde i anledningen af, at de begynder arbejdet med at vurdere miljøkonsekvenser af Havmølleparken Lillebælt Syd. Med var som også ProjectZero, Sønderborg Kommune, COWI, Energinet.dk.

Frode Sørensen sagde velkommen til de mange fremmødte. Det var flere end de havde regnet med, for de måtte hente mange flere stole ind i salen. Han fortalte at meningen med dette møde var at fortælle hvad de havde gang i, og vil samtidig høre fra folket om der var noget de evt havde glemt, eller måske skulle tage op til fremtidige undersøgelser

De kom med mange gode og relevante oplysninger, som man også selv kan læse i den præsentation som vi har linket til nederst i artiklen her.

De pointerede dog kraftigt at der var en fejl i de oplysninger der allerede var ude, nemlig det, at det kun var folk inden for cirklen der kunne købe anparter i møllerne. Det rigtige er, at alle i de kommuner som berøres af cirklen vil kunne købe anparter. Så folk som bor uden for cirklen vil altså også kunne købe anparter, så længe deres kommune berøres af cirklen.

Der var en pæn diskussion om hvorvidt dyrelivet blev berørt at vindmølleparken. Der var især fokus på marsvin og fugletræk, noget som vil blive grundigt undersøgt. Et andet var hvorvidt man ville kunne se og høre vindmøllerne. De kommer til at stå 4 km ude på havet, så man ville kunne se dem, hvorvidt man så ville kunne høre dem, kommer helt an på vindretningen og hvilken model af vindmølle det bliver, stor eller lille.

Et andet stort problem er den transformatorstation som skal ligge inde på land. Det område kommer til at være på størrelse med en fodboldbane, med hegn og høj beplantning omkring. Det kommer dog til at ligge tæt på et sommerhusområde. Det var man ikke tilfreds med.

Den præsentation som de viste på overhead, kan man se her: Borgermøde Nordborg præsentation hvor man også kan læse mere om alle de oplysninger som der kom frem under mødet.

Giv en kommentar

1 Kommentar til "Borgermøde i Nordborg"

Giv besked ved
Sorter efter:   nyeste | ældste | mest bedømte

Her tænker man ikke på fremtig energiforsyning.

wpDiscuz