Autister opfanger ikke lyde normalt

Regionen: Ny forskning viser, at autister er markant dårligere til at registrere ændringer i lydbilledet. Syddansk psykiatri står sammen med forskere fra Købehavn og Holland bag forsøget, og det åbner i fremtiden op for en bedre forståelse af autisme og måske behandling.

Hvis en person med autisme står foran en trafikkeret vej, og en bil pludselig dytter, så vil vedkommende have markant sværere ved at reagere på lyden, end én uden autisme vil.

Det fastslår et nyt forskningsprojekt, Psykiatrien i Region Syddanmark i samarbejde med forskere fra Holland og Københavns Universitet står bag. Her har man undersøgt knap 40 unge mennesker med autisme, og resultaterne viser, at når de sidder og hører noget baggrundsstøj, der pludselig afbrydes af en anden lyd, så opfanger hjernen ikke lydene som normalt.

Forsøgspersonerne med autisme reagerer slet ikke på lyden eller i hvert fald langsommere, hvilket kan give udfordringer i et støjfyldt miljø som trafikken eller et klasselokale.

Et skridt mod behandling

Forskningen er opsigtsvækkende, fordi det kan bidrage til nye behandlingsstrategier for personer med autisme enten via træning af hjernen eller udvikling af ny medicin. Det fortæller professor Niels Bilenberg, der har været med i forskningsprojektet, og er forskningsleder i Børne- og Ungdomspsykiatri, Psykiatrien i Region Syddanmark.

– Det er et skridt på vejen mod forståelsen af autisme og hvad der sker i hjernen ved sygdommen, og det åbner perspektiver op for nye behandlingsmetoder. Der kan både være muligheder for medicinsk behandling, men måske vigtigere kan man via træning øve hjernens opmærksomhed og dermed personen i bedre at registrere lyde. Andre sanser reagerer sandsynligvis også afvigende, og resultaterne kan belyse, hvorfor autister opfatter lugte og ansigtsudtryk anerledes, siger han.

Nogle autister har sværere ved at vise empati, og det kan det her være med til at forklare hvorfor, hvis det eksempelvis er sværere at høre lyde som gråd eller grin.

Forskningsresultaterne kan også danne grundlag for, at man hurtigere kan opdage sygdommen hos børn, forklarer Niels Bilenberg.

– Det kunne også godt gå hen og blive et diagnosticeringsværktøj, for det kræver bare, at man er stor nok til at kunne have et par hovedtelefoner på, før hjernens reaktioner kan måles. Man har altid gerne ville finde børn med autisme i en så tidlig alder som muligt, og det kan det her hjælpe til, siger han.

Det vurderes, at cirka 1 % af Danmarks befolkning har en form for autistisk forstyrrelse, og det er primært drenge, der rammes af sygdommen.

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz