Aktørkonference for handel, kultur og turisme

Kommunen: Aktørudvalget for turisme, handel og kultur i Sønderborg Kommune er den 2. november 2017 vært for den første Aktørkonference for handel, kultur og turisme. Her er både lokale aktører og andre interesserede velkomne for at høre mere om turismeudviklingen i Sønderborg-området.

Torsdag d. 2. november 2017 fra kl. 13-16 løber den første Aktørkonference af stablen på Hotel Scandic i Sønderborg. Konferencen skal være platform for en bred forankret debat med interessenter og aktører inden for handel, kultur og turisme.

– Det kræver en velovervejet og koordineret indsats for at indfri Sønderborg-områdets potentiale som en førende turistdestination. Aktørkonferencen skal samle interessenterne omkring turismen, og derfor inviterer vi alle med interesse indenfor handel, kultur og turisme til at deltage, siger formanden for erhvervsudvalget, Ole Wandahl Stenshøj.

Konferencen skal give deltagerne ny viden og inspiration, være informativ og inddragende og give aktørerne mulighed for at netværke. Der vil også være mulighed for, at deltagerne kan byde ind med egne idéer til udvikling af samspillet mellem handel, kultur og turisme.

– Aktørkonferencen for turisme, handel og kultur markerer en helt ny start for samarbejdet på dette område i Sønderborg. I aktørudvalget har vi nu samlet turismeindsatserne med de lokale handelsstandsforeninger, kulturaktørerne og politikerne, og målet er, at vi kan samle os om en stærk plan for at udvikle hele Sønderborg-området til en af Danmarks stærkeste turistdestinationer. Det arbejde kræver tillidsfuld dialog, stærkere koordinering og nye samarbejder, som jeg hermed inviterer åbent til, og jeg håber derfor på et stærkt fremmøde fra alle med interesse for turismen, handelslivet og kulturscenen i Sønderborg, siger formanden for aktørudvalget for turisme, handel og kultur, Torben Kylling Petersen.

Deltagelse er gratis. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest d. 11. oktober 2017 via linket www.kultursonderborg.nemtilmeld.dk/57

Giv en kommentar

Vær den første til at kommentere

Giv besked ved
wpDiscuz